Skyggernes Fyrste

SKYGGERNES FYRSTE

Hævn og længsel

Situationen er politisk yderst anspændt i dagene og ugerne lige efter enevældets indførelse, da liget af en mishandlet lakaj en mørk nattetime bliver fundet ud for Københavns Slot.


Forbitret får kaptajn Tobias Rens inddraget sin orlov og ordre på at finde morderen, der truer kongens nyvundne magt.


Mens adelene i det skjulte raser over den tabte indflydelse, hærens soldater er på randen af oprør og frustrerede borgmestre og rådmænd langsomt indser, at kong Frederik III ikke opfylder sine løfter til dem, hvirvles Rens ind i en blodig jagt på den ukendte gerningsmænd.


Situationen tilspidser sig dramatisk, da hans forlovede bortføres, og han midt i det skæbnessvangre skyggespil om magten tvivnges til at vælge mellem pligten eller kærligheden.


En roman om en mands svære valg, menneskelig svaghed og paratheden til at ofre alt.



Udgivet 2023: Forlaget Superlux

Udgivet: 2018:Forlaget Klim

Sideantal: 394


Læserne mener

Skyggernes fyrste

SKYGGERNES FYRSTE ER KOMPLET

Jeg må indrømme, at det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst! Den er ”komplet”: Spændingen opbygges hele tiden ... historien ruller afsted, uden fald i spændingen på noget tidspunkt, som man ellers ofte ser. På intet tidspunkt tænkte jeg på at give bogen en pause – og det er ellers en af mine (mærkelige) idéer: Jo mere spændende en bog bliver, jo langsommere læser jeg den – og lægger bogen væk med mellemrum. Men det var ganske umuligt at gøre med Skyggernes Fyrste – jeg bare måtte læse videre og videre.

Ole Christensen


HÆSBLÆSENDE OG GODT SKREVET

Så har Martin Davidsen gjort det igen: Historien om Tobias Rens, den evigt bondefødte kaptajn i Kongens Livregimet, fortsætter i endnu en hæsblæsende og godt skrevet fortælling. Tobias får atter sin sag for, udstyret med en specialopgave, i et farligt spil med mange interesser. Vi møder gamle, såvel som nye venner, fjender og mennesker, der bare ikke skyr nogen midler for at opnå dét, de gerne vil. Tobias udsættes for maksimalt pres, og spændingen stiger undervejs, når man til tider overraskes af, hvor loyaliteten ligger hos nogle af personerne – og hvorfor det er sådan. Jeg har hørt, at det skulle have været sagt, at Skyggernes Fyrste er den hidtil bedste bog i serien – og jeg til tilbøjelig til at være enig. Rigtig god fornøjelse til kommende læsere.

Birgitte Krohn Madsen


LÆS DEN

Kan kun sige: læs den, nåh ja, læs dem alle tre. Specielt, hvis du interesserer dig for historie, drama, intriger, virkelighed flettet sammen med fakta.

Karin Bartholdy Hansen


SPÆNDING FRA START TIL SLUT

Blev færdig med Skyggernes Fyrste på lydbog for nogle uger siden. Bogen er spændende fra start til slut. Martin Davidsen er kommet på landkortet som forfatter, og i min verden betyder det selvfølgelig, at jeg har alle bøgerne i bogform. For de fortjener at blive læst, efter jeg har lyttet til dem. Jeg skal klart læse dem igen!

Anja Juul Hilliger

Sådan fik Martin Davidsen inspiration til Tobias Rens-serien

unsplash