PORTRÆT

Politikeren, der satte adelen skakmat i storpolitisk spil 

I disse oktoberdage for 360 år siden gik det store stændermøde i København ind i en skæbnesvanger fase, der fik afgørende betydning for Danmarks historie. En af de helt store spillere i dette komplot var Københavns overborgmester Hans Nansen, som man også kan møde i Kongens Brev. Han var en politisk begavelse.

af Martin Davidsen

Havde DR og TV2 eksisteret i 1660, ville de have sendt breaking news døgnet rundt, og udenlandske journalister ville i hobetal være strømmet til København. Det, der sker i oktoberdagene for 360 år siden, er nemlig højeksplosivt og bryder med alle gængse normer. Et vaskeægte statskup, der får afgørende betydning for Danmark helt frem til Grundloven i 1849.

8. oktober 2020 var det præcist 360 år siden, at borgerskabet og gejstligheden – to af de i alt fire stænder – på det store stændermøde i København fremsatte et opsigtvækkende og sprængfarligt forslag om at beskære adelens magt og privilegier og gøre monarkiet arveligt. Et forslag, der få dage senere fører til en statsomvæltning og den endegyldige afslutning på det århundredgamle adelsvælde.

Kongen bliver enevældig og Danmark et arverige. Vi får et samfund, hvor helt almindelige borgere i kraft af deres egne fortjenester kan bryde med deres stand og skabe sig en position. Akkurat som hovedpersonen i Rens-serien, Tobias Rens, der som bondefødt, avancerer til officer.

I disse oktoberdage tænker jeg derfor på dengang, jeg skrev Kongens Brev. I min anden roman i Tobias Rens-serien er det netop de epokegørende begivenheder ved stændermødet 1660, der er det historiske omdrejningspunkt for den fiktive Rens og hans venners oplevelser. Via Rens kommer læserne helt ind i centrum af de politiske forhandlinger, og via ham møder læserne også nogle af de mest afgørende historiske personligheder, der er med til at skrive historie og forme Danmarks fremtid.

Formålet med mødet, der begynder den 8. september 1660, er at få landet på ret køl efter de to svenskerkrige. 

Alle har meget at tale om ved både de officielle og uofficielle sammenkomster. Krigen mod svenskerne har kastet landet ud i økonomisk kaos og meget tæt på ruin. Halland, Blekinge og Skåne er tabt, og landet dermed nærmest halveret. Overalt er der soldater indkvarteret, der skal forsørges af alle andre end adelen.

Adelen – landets egentlige magthavere - beskyldes for under krigene ikke at have handlet i Danmarks interesser, og denne anklage bliver samlingspunktet for en alliance, der indgår i et storpolitisk komplot, der handler om at sikre kongen sin frihed og sit arverige – og København sine rettigheder og privilegier.

Et politisk mesterværk

En af de mænd, som er helt fremme i forreste række under forhandlingerne, er Københavns overborgmester Hans Nansen. Vi ville med sikkerhed i dag have set ham blive interviewet udenfor sin købmandsgård i Snaregade gennem dagens nyhedsudsendelser – eller på vej til og fra møder. Skarp og snu, med en utrættelig vilje og storpolitisk tæft indtog han sammen med biskop Hans Svane en helt afgørende rolle i de begivenhedsrige dage.

Historien om det store stændermøde og Hans Nansens rolle er beretningen om et politisk mesterværk. En politisk thriller med hemmelige møder i de sene nattetimer, en adel, som bliver snydt takket være en velforberedt plan, som kommer til udførelse den 8. oktober og to meget snu og begavede politikere, nemlig Svane og Nansen, der konspirerer med kongen og hans magtfulde kammerskriver Christoffer Gabel mod adelen.

Dramaet – både den politiske – og de personlige er spændende og har fascineret mig gennem mange år. Inspirationen til Kongens Brev gav derfor sig selv, og den fiktive historie rundt om Rens spiller fint op og med de historiske på bedste vis.

Hans Nansen er som historisk personlighed og romankarakter mere end interessant, han er en farverig personlighed, der selvfølgelig på grund af sin rolle, men også egen historie skulle med i Kongens Brev. I oktober 1660 er købmandssønnen fra Flensborg 61 år og på toppen af sin karriere som Københavns førsteborgmester. Han har set mere af verden end de fleste, behersker russisk, er belæst og har skrevet bøger, der er datidens bestsellere.

I livets skole

Historien om Hans Nansen begynder den 28. november 1598 i Flensborg, da han kommer til verden i en købmandsfamilie. Da hans far dør i 1613, rives han ud af en tryg hverdag. Hans farbror mener, Hans skal gå i livets skole.

Kort efter afslutningen af Kalmarkrigen i 1614 begiver farbroren og hans 16-årige nevø sig derfor ud på en spændende ekspedition til søs. Målet er Kola på Kolahalvøen i det nordvestlige Rusland ganske få kilometer syd for Murmansk og formålet er handel. Byen har gennem 1600-tallet sin storhedstid, hvor den er centrum for handel og skibsrejser til Spitsbergen og Novaja Zemlja med gode muligheder for jagt på hvalrosser, sæler og andre pelsdyr, der kan sælges med fortjeneste hjemme.

Undervejs lærer den unge Hans navigation og søfart og lærer også havets farer at kende. Med kurs stik nord må Flensborg-skibet ikke blot kæmpe mod et hav fyldt med isbjerge, skær og klipper, men også mod sørøvere og storme. To gange på turen bliver de overfaldet og plyndrede af englændere, mens det stormer og havet rusker i skibet. Stærkt forsinket på grund af store ismasser i Barentshavet ankommer de endelig sidst på året til Kola. På grund af vinter og is må de overvintre i den lille by.

Meget er der ikke at lave i kola, og Hans begynder derfor at lære russisk. Han bliver hurtigt så ferm til sproget, at han hurtigt kan begynde at fungere som tolk. Nordlyset, der på de kanter lyser fantastisk, beundrer han også. År senere beskriver han dette lys sådan: ”de Dampe, Solen af Jorden drager op i Luften, en Deel i den øverste Deel, og en Deel i den nederste Deel; de blive udi Luften antændte og brænde, deraf kommer de mange brændendes Tegn, som ses udi Luften.”

Da isen bryder, rejser farbroren i sommeren 1615 hjemad. Den eventyrlystne unge mand følger ikke med, men begiver sig ad landvejen ind gennem Rusland og tilegner sig undervejs mere og mere russisk og viden om det store land. Færdigheder, der få år senere skal bringe ham i Christian 4.s søgelys.

Under uddannelse

Hjemme igen ender han i 1618 her til Helsingør, hvor han kommer i tjeneste hos borgmester Peder Svendsen, ansat som købmand og skipper til Rusland.

Kong Christian den Fjerde er på det tidspunkt ivrigt optaget af handel og opretter det ene kompagni efter det andet, som kan bane vej for givtig handel. Rusland er også interessant, særligt pelshandlen har kongens interesse. I den forbindelse får han øje på den unge Nansen.

Netop hjemkommet til Helsingør fra Danzig får den unge sømand derfor en dag en overraskende skrivelse. Kongen befaler ham at komme til København og her overtage ledelsen af en handelsrejse, der skal knytte forbindelser med egnen omkring Petzora i det nordlige Rusland.

Nansen kan ikke andet end sige ja og stævner ud som kaptajn på ekspeditionen, der skal sikre kongen sin pels. Også denne gang generer isen, og Nansen når aldrig helt frem til Petzora. Igen må han gå i land i Kola og overvintre. Under opholdet beordrer zaren ham til at gøre sig bekendt med landet, og i slutningen af marts 1620 bryder han derfor op og drager ud på en ni uger lang rejse, der slutter i Arkhangelsk.

Ingen – heller ikke kongen - bærer nag til Nansen, fordi han ikke når sit mål. Tværtimod. Hjemme i Danmark får han ansættelse hos Danmarks nok mest ansete købmand, Mikkel Vibe, i København. Mikkel Vibe bliver hurtigt bjergtaget af den unge Nansen og betror ham sine vigtigste forretninger, lige som han bringer ham i forbindelse med Islandske Kompagni.

Ny by og succesforfatter

Som kun 22-årig har Hans Nansen fundet sin plads – i København, hvor han kommer helt tæt på nogle af landets absolut dygtigste og mest indflydelsesrige folk. Hans Nansen bliver københavner, får anparter i Islandske Kompagni og drager hver sommer i 18 år til Island. Som 27-årig gifter han sig med Sofie, datter af borgmester Hans Pedersen i Slangerup.

Det er ikke kun handel, der optager Hans Nansen. Han er nysgerrig og videbegærlig, og så kan han skrive. Mens han positioner sig mere og mere i Islandske Kompagni, bliver han samtidig en kendt forfatter og bliver faktisk folkeskribent med Compendium cosmographicum & chronologicum – skrevet på dansk. Det er et datidens leksikon, der indeholder beskrivelser af alt det, som en sømand skal vide om stjernehimmelen for at kunne navigere samt om verdens lande og kongeriger. Fra Rusland til Island er der beskrivelser om de have og lande, der grænser op til samt om de store byer og floder, der findes. Bogværket, der udgives flere gange, rummer samtidig en kort redegørelse af de vigtigste begivenheder i historier – set af Nansen.

Om Københavns belejring under Grevens Fejde, som jeg sidder og skriver om nu i forbindelse med min nye krimiserie om Laurits Bogbinder fra Helsingør, skriver han sådan ud fra det, som han har læst og hørt sig til: ”Udi Kjøbenhavn var saa stor Hunger, at de aade Heste, Hunde, Katte og Krager, bagede Brød af Mask, og mange Mennesker døde af Hunger, Børnene fandtes at ligge paa deres døde Moders Bryst og diede Blod, indtil de døde. Paa det Sidste opgav de sig udi Kjøbenhavn til Kong Kristian den 3.die den 29. Juli, efterat de udi Aar og Dag havde været belejret”.

Politikeren fødes

Måske husker han disse ord da København belejres under Svenskekrigene 1658-1659, og han selv står i spidsen for byens ledelse. For 40 år gammel træder i det offentliges tjeneste og beskikkes til rådmand og hurtigt derefter til borgmester.

Det er ikke let at stå i spidsen for et styre i en by, der på grund af sin rolle under Grevens Fejde har færre privilegier end andre byer. Det københavnske borgerskabs indflydelse er stærkt begrænset og skattene sammen med krige og indkvarteringsbyrden af militærpersonel enorme. Det er ikke alt, som borgeskabet er tilfreds med. Utilfredsheden med adelsvældet vokser. Klar til at gøre en forskel noterer Hans Nansen sig ikke blot tingenes tilstand. Han begynder at studere statsøkonomi og politik.

I 1650 kulminerer uroen. 144 københavnske borgere i tæt forbindelse med Hans Nansen klager i nogle skarpe indlæg over, at andre stænder – læs adelen, der ikke betaler skat - går frie, og at håndfæstning, privilegier og løfter bliver krænkede. Magistraten lytter. Til de mange punkter tilføjes opfordringer om fritagelse for ”Huusvisiteringer, Accisen og Indkvarteringen” og med et blik på adelen og ytringer som ”At Sagen var imod kristelig Billighed, at de, der meest haver, burde meest give”.

Uden tvivl er det Nansen, der for alvor er ved at markere sig politisk med disse ord. I denne omgang lykkes det dog ikke at skaffe Københavns borgerskab bedre forhold. Nansen bliver kaldt til slottet den 25. november, hvor han bliver irettesat af kongen i overværelse af rigshovmester Joackhim Gersdorff. Tilsyneladende kun let.

Nansen kommer ofte på slottet og er velset af kongen, men døjer stadig med kritik og klager. Af egen lomme og for at slippe for mere vrøvl betaler han kort før svenskekrigene 18.000 rigsdaler til bedre forplejning, kloakker og løn til de arbejdere, der renser vejene. Nansen

I 1657 begynder den første svenskekrig, og den efterhånden ganske økonomisk velpostrede Nansen låner ikke blot kongen penge til krigsførelse, hans helt store rolle som politiker kulminerer. Under stændermødet i København i efteråret 1660 stråler han da også som én af de helt store penneførere i omvæltningen. Med stor taktisk snilde og klogskab bruger han sin magt, indflydelse og talegaver for at sikre København de rettigheder og privilegier, byen fortjener.

Hans Nansen er en ældre mand under stændermødet, og han takkes for sin rolle med embedet som Københavns første præsident. Den 26. februar 1661 udnævnes han til højesteretsdommer. Et meget synligt bevis på kongens agtelse er en guldkæde med majestætens brystbillede samt den karet, han får. Tidligere var kareter et privilegium, der kun tilhørte adelen.

Hans Nansen dør den 12. november 1667.

Storpolitisk begavelse

For mig har og er Hans Nansen en uhyre spændende person at beskæftige sig med. Hans rolle i et af danmarkshistoriens vigtigste kapitler er ikke til diskussion. Han var driftig, højtbegavet, besad stor åndsnærværelse, var snild og en storpolitisk begavelse med blik for de faktorer, der kan gøre en forskel for en sag. Ud over det var han en glimrende taler, nidkær og så var han stædig og måske endda til tider krakilsk. Som person ved vi også, at han nød det gode drikkelag blandt venner – og at han efter arvehyldningen drak kongen og kronprisen så meget til, at han måtte ledsages hjem.

Jeg er sikker på, at der kunne laves en fantastisk tv-udsendelse om Hans Nansen, og at journalisterne på både DR og TV2 samt alle andre medier ville have været vilde med ham. Hvis han havde levet i vores tid, ville han nok både have været på Facebook, Twitter og haft sin egen Youtube-kanal. I hvert fald forstod han at tale til folk i sin tid – om det var høj eller lav. Og ikke mindst forstod han, hvad de ønskede. Borgerskabet fik sine privilegier og kongen sin frihed og sit arverige.  

ER DU BLEVET NYSGERRIG PÅ NANSEN OG HVORDAN JEG HAR SKREVET OM NANSEN, SÅ LÆS ET UDDRAG AF KONGENS BREV

2024 © Martin Davidsen